Syprille Macohl

Født 1991

Død 2011

Opdrætter : Kærhuset

Stamtavle       Afkom      Hingstevalg

 

Klik for stor format !

Syprille Macohl, RDS 10753, er direkte afkom efter vores stamhoppe Luxy Macohl, og far er Sylvester DH 352, A-hest i dressur, og eksporteret til Tyskland i 1991. Syprille har spændende hannoveransk dressurblod i afstamningen, og er ud af en velkonsolideret hoppestamme med mor elitehoppen Luxy Macohl og mormor elite- og sølvmedaljehoppen Schwarmy Macohl. Læs mere om denne spændende Macohl hoppestamme 903. 

Syprille er halvsøster (på morsiden) til 2 A-heste, 1 B-hest samt den avlsgodkendte hingst Luxy-Boy Macohl og har selv bestået en flot brugsprøve ved egnethedstesten i 1995 i Ikast med rytter Ulrik Clemmensen og opnåede gangartskaraktererne: 8 i trav, 8 i ridelighed og 8 i kapacitet, 7 i resten. Herefter har hoppen været under uddannelse hos først Helle Jensen, Uldum og senere hos Hanne Løve, Tørring.

Forinden fik Syprille i 1996 sit første føl Adulaire Macohl, der i 2001 blev solgt til Anja Thorsen som dressurhest.

Syprille blev solgt i 1998 til Fam. Lone Rasmussen i Løgstrup som dressurhest, og er med rytter Katja Rasmussen placeret i L-klasser til distriktsstævner, og har endvidere været udtaget til Verdensmesterskaber i dressur for handicappede på Vilhelmsborg i 1999, hvor hun opnåede fine resultater i sværhedsgrad IV. Dette vidner om et særdeles godt temperament og ridelighed. Desværre er Syprille blevet skadet i 2003, og konkurrenceridning er lagt på hylden, hvorefter Syprille er indgået i avlen i Kærhuset.

Syprilles andet afkom Melody Macohl, opdrættet af Katja Rasmussen, Løgstrup, startede 4-års DSA i Billund, august 2005 med et fint resultat, hun opnåede et gns. på 7,84 med delkaraktererne: skridt: 7,8 - trav: 7,4 - galop: 8,0 - ridelighed: 8,0 - samlet indtryk: 8,0. Melody Macohl har endvidere i oktober 2005 bestået egnethedstest i Ikast Rideklub i dressur med amatørrytter Katja Rasmussen. Herunder billeder fra dagen:

Melody Macohl v. E-test Melody Macohl v. E-test

Syprille blev i april 2004 hjemkøbt til Kærhuset som avlshoppe. Vi er glade for at have fået Luxy's sidste hoppeafkom tilbage i avlen, og ser frem til hendes kommende føl. Syprille er erklæret ren i røntgen som 7-års.

Syprille maj 2004

Se flere billeder af Syprille under Galleri

Den 25. april 2005 folede Syprille med et dejligt sortbrunt hingsteføl efter Temple Wind xx: Tasman Macohl af Kærhuset, der opnåede ærespræmie på følskuet juli 2005 med 9 i type og 9 i helhed.

Temple Wind føl 1 dag gammel


Syprille blev i 2005 ifolet ved den tyske trakehnerhingst Connery DVH 826 efter Buddenbrock/Karo As.
Den 29. maj 2006 folede Syprille således med et harmonisk og charmerende hoppeføl efter Connery, hun er navngivet Cosy Macohl af Kærhuset.

Velkommen til verden Cosy


Syprille er såvel i 2007 og 2008 forsøgt ifolet med Blue Hors Zack, og et sidste forsøg med Blue Hors Rush Hour, men desværre uden gevinst. Så Syprille har formentlig fået sit sidste føl, hvorfor vi er glade for, at dette blev en hoppe (Cosy Macohl).

Den 23. maj 2011 måtte vi desværre tage afsked med Syprille grundet forfangenhed, hun blev 20 år gammel. En sød, god og klog gammel dame er ikke mere. Tak for de glæder du har givet os gennem årene.



Hingstevalg 2005: Connery, trak. 

Syprille er den 26. - 28. juni 2005 ifolet ved trakehnerhingsten Connery DVH 826. Connery er født i 1998, brun og 170 cm i stang. Ejer er Hubertus Poll fra Gestut Hörem, Tyskland. Se evt. nærmere om hingsten på www.hoerem.de/index_02.htm. Connery er efter den kendte sorte  trakehner Buddenbrock, der har gjort en kometagtig karriere i avlen. Farfar er Sixtus, der har været årets trakehnerhingst i Tyskland med legendariske Ibikus til morfar. Moderen til Connery Caro-Dame II er en halvsøster til Consul, der har leveret mange super sports- og avlsheste. Caro-Dame nedstammer fra den stærke stutenstamme Corrida. Farfar til Caro-Dame er fuldblodshingsten Vollkorn xx. Connery er udover Dansk Varmblod kåret i Hannoveraner- og Trakehnerforbundet. Lars Gehrmann fra Trakehner Verband udtaler: "Connery ist unser Verführer - ein bildschöner Hengst, der zugleich sehr viel Bewegung und Leistungsfähigkeit zeigt. Schon sein erster Fohlenjahrgang gilt als sehr vielversprechend, Connery präsentierte einen sportlichen und bewegungsstarken Nachwuchs mit klar überdurchschnittlichen Werten in der Trab- wie in der Galoppaktion".

Connery har aflagt en 30-dages test i Adelheidsdorf i 2001. I dressur fik han 8,05, i springning 7,71.Hingsten var kvalificeret til Bundeschampionatet i 2002 og 2003. 

I 2004 blev Connery tillige avlsgodkendt i Dansk Varmblod med 9 i type og helhed: En højstillet ædel hingst af særdeles god type. Bevægelsen særdeles god og elastisk i skridt, god i trav og særdeles god i galop.

Sæd er forhandlet gennem Hegnsgård's Hingstestation v/Olav Brandorrf i Bække.

Connery

 

Hingstevalg 2004: Temple Wind, xx

Syprille er den 14. maj 2004 ifolet ved fuldblodshingsten Temple Wind xx  DH 420, f. Tumble Wind xx, mf. Tyrant xx.

"Temple Wind xx er efterhånden blevet en ældre herre på 17 år, der efter en lovende væddeløbskarriere blev kåret til brug i varmblodsavlen, trakehneravlen og i Dansk Oldenborg Avl. Han nåede at blive B-hest i dressur inden en skade satte en stopper for sportskarrieren. Han er med sine mange vindere ved skuer, kåringer og ridesport eksemplet på, at storrammede, ædle og velgående fuldblodshingste bestemt ikke frarøver afkommet mulighederne for at klare sig i toppen - tværtimod. Temple Wind xx har endvidere ved de senere års eliteskuer markeret sig stærkt som morfar til fremragende medaljehopper. Dermed har han specielt markeret sin avlsmæssige styrke, for det er jo egentlig det, der er fuldblodets egentlige rolle i varmblodsavlen - at avle fremragende halvblodshopper til videreførelse af den bedst mulige varmblodsavl." Citat Poul Graugaard, Ridehesten 05/04.

Sidste nyt april 2005: Temple Wind xx er blevet solgt til Lithauen.

Temple Wind xx

Temple Wind xx

 

 

 

Stamtavle

 

Syprille Macohl, RDS 10753

tilbage

8400298 DH 352

F. Sylvester (Hann)

A/dr.

Ff Avanti DH 220 Fff Ascari (Hann) Ffff Aberwitz II (Hann)
Fffm St.Pr.St. Feierdorne
Ffm Duenna (Hann) Ffmf Dünkel (Hann)
Ffmm Anglerglocke
Fm Silvia EDS 4541
Elitehoppe
Fmf Go On Then XX Fmff Como XX
Fmfm Cherry Gate XX
Fmm Sessan RDS 2504 Fmmf Solist DH 181
Fmmm Senderlinde RDH
7900312 ERDS 3908

M. Luxy Macohl

Elitehoppe

Mf Luxemburg DH 257 Mff Lukas (Hann) Mfff  Lugano I (Hann)
Mffm St.Pr.St.Dunenhalle
Mfm St.Pr.St. Delana Mfmf Diplomat (Hann) 
Mfmm Wolgarune (Hann)
Mm Schwarmy Macohl ESDH 1686
Elitehoppe/sølv
Mmf Schwarm DH 234 Mmff Traumgeist XX
Mmfm Schwalbe (Trak)
Mmm Winky Macohl DH Mmmf Winkel (Hann)
Mmmm Falkendaune DH

 

 

 

Syprille Macohl afkom :

Født

Navn

Id

Sire

Køn

Opdrætter

1996

Adulaire Macohl

9601854 DV

A-Dur DVE 406

Hoppe

Kærhuset

2001

Melody Macohl

0102741 DV

Bernstein DVH 696

Hoppe

Katja Rasmussen

2005 Tasman Macohl af Kærhuset 208333DW0501217 Temple Wind xx DH 420 Hingst Kærhuset
2006 Cosy Macohl af Kærhuset 208333DW0603576 Connery DVH 826 Hoppe Kærhuset

Syprille Macohl død 23. maj 2011